Skal du sælge din virksomhed?

Skal du sælge din virksomhed?

Når det kommer til salg af virksomheder, er der mange der automatisk tænker på IT virksomheder og lignenden, men det er rent faktisk meget udbredt inden for håndværksfaget. Der er nemlig flere håndværksmestre, der oplever at blive kontaktet af større virksomheder, der gerne vil overtage deres forretning og ikke mindst de kunder, der måtte være i den. Det kan der typisk være to grunde til. Enten er det fordi, at der er tale om en god og sund forretning, som det giver god mening at overtage og tjene penge på. Det kan også være, at det går rigtig skidt, men at der er potentiale. I de tilfælde vil en større virksomhed ofte kunne overtage den lille virksomhed mere eller mindre kvit og frit eller ved at overtage gælden.

Der er nogen håndværksmestre, der mere eller mindre bygger deres virksomhed med salg for øje, mens det for andre kan komme lidt mere ud af det blå, at der pludselig er nogen, der vil gå ind og overtage ens (måske) livsværk for en pose penge. Det helt store spørgsmål vil nok i 99 ud af 100 tilfælde være, hvor stor er den pose penge, og der er da også et gammelt ordsprog der siger, at alt er til salg, hvis prisen blot er den rette.

Hvad er din virksomhed værd?

Der findes mangle tommelfingerregler man kan kigge på, når det handler om at sælge en virksomhed. Det kan være alt fra regne ud fra omsætningen og ikke mindst overskuddet, hvilket afhænger af virksomhedtypen. Det kan også være at kigge på det likviditetsoverskud en virksomhed skaber og ud fra dette beregner man en nutidsværdi. Det handler naturligvis også i høj grad om, hvad der følger med ift ansatte, udstyr og eventuelle biler, kunder og kontrakter.

Det vigtigste er dog at huske på, at der ikke findes et endegyldigt facit for, hvordan det gøres. Netop fordi der findes så mange metoder, og ikke mindst fordi, der er så mange faktorer, der spiller ind. Det handler i høj grad også om hvorvidt virksomheden er salgsmodnet eller ej, hvilket vil sige, at den er blevet strømlinet for at vise så gode tal som muligt.

Så skal du sælge?

Det helt store spørgsmål, og det eneste du egentlig skal tage endeligt stilling er, er hvorvidt den pris du bliver tilbudt er den rigtige pris for dig. Er det hvad du mener virksomheden realistisk er værd? Endelige er der en ting der er næsten lige så vigtigt, og det er, at betingelserne er i orden. Hvordan bliver din rolle efterfølgende, er du ansat, er du ansat i en periode, eller er du ude af virksomheden. Er det det sidstnævnte det er tilfældet, skal posen af penge være så stor, at du ikke behøver denne indtægt.

Inden du går videre skal du altså kontakte en advokat omkring salg af virksomhed såvel som en revisor. For selvom du tror, at du har fået et godt tilbud skal du huske på, at den potentielle køber, køber ikke din virksomhed for din skyld, men for sin egen.