Håndværkere udsættes ofte for stress

Håndværkere udsættes ofte for stress

Der er en generel misforstået holdning til, at stress ofte er noget der hører til blandt ledere i større virksomheder. En rapport som 3F lavede for år tilbage viste i hvert fald at dette var holdningen blandt tæt på halvdelen af de adspurgte. Sandheden er dog meget langt fra at være dette, og stress er noget der rammer i alle samfundslag. Lige fra studerende til pædagoger, butiksansatte og hele vejen til toppen af erhvervslivet.

En gruppe der også i stigende grad bliver ramt, er håndværkere. Det er faktisk slet ikke så underligt, at lige netop denne gruppe bliver ramt hård af stress. Nogen kunne måske tro, at det var lederne og mestrene i virksomhederne, men det er i langt højere grad den udførende arbejdskraft. Som håndværker har man i mange tilfælde ikke selv den store indflydelse på hverken arbejdsopgaver eller deadline, og dette kan være en stor stressfaktor. Stress handler i bund og grund om, at man ikke kan leve op til de forventninger man har til sig selv. Hvis man forventer at kunne nå noget inden for en given periode, og så ikke kan alligevel kan det derfor hurtigt medføre en stresstilstand.

Stress er ikke farligt i sig selv.

Der er mange der har den opfattelse, at stress er farligt. Det er langt fra tilfældet, og stress er faktisk vigtigt for at vi kan have det godt. Det skal dog være stress i kontrolleret mængder og det skal ikke være konstant. Stress sender signaler til hjernen der gør, at vi føler os levende. Men når stressen tager over og begynder at fylde, så er det at den bliver farlig, og endda rigtig farlig.

Behandling af stress hos professionelle er helt essentielt, hvis man først er blevet ramt. Ellers kan det tage mere end utrolig lang tid at komme sig over det. Behandlingen kan være yderst effektiv, men det hjælper i sidste ende ikke at behandle, hvis det ikke medfører en ændring.

Hvis man ikke kan nå sine opgaver, er der nødt til at være dialog omkring dette, og der skal enten være mere tid til at løse dem, eller der skal flere mænd på sagen. I sidste ende er langtidssygemeldinger med stress langt langt dyrere for firmaet, end at noget tager lidt længere tid.